Læs hvordan du øger din sikkerhed online

Selv om computere har eksisteret i rigtig mange år, og man tænker, at der egentlig burde være styr på online svindel og angreb fra hackere, så er det ikke tilfældet. Man skal stadigvæk være opmærksom, når man bevæger sig rundt online. Efter at kryptovalutaer er blevet populære blandt befolkningen, er der igen fart på online svindel og hackerangreb. Du kan læse mere om denne type svindel her. I denne artikel kigger vi på, hvordan du kan øge din sikkerhed online.

Det bedste redskab: Sund fornuftig

Du har måske hørt det før, men det passer faktisk. Det bedste antivirus program er din sund fornuft, fordi det er meget svært at gøre noget ved din computer eller at snyde dig, hvis du ikke selv er involveret. I langt de fleste tilfælde skyldes disse angreb jo, at du har foretaget dig et eller andet, eller at du har installeret noget.

 

Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok også for godt til at være sandt.

 

Et andet godt redskab: Adblocker

Hvis du ikke allerede har en Adblocker installeret, så se at få det klaret. Ikke nok med at du slipper for irriterende annoncer på alle hjemmesider, så er du også godt beskyttet imod angreb (indirekte). Hvis du skal downloade noget på en hjemmeside, så kan du komme ud for, at der er 5 forskellige knapper med teksten “download”. Kommer du til at klikke på den forkerte, henter et tilfældigt program og installerer det, så kan det ende galt. Med en Adblocker har du ikke dette problem, fordi der er kun én knap, og det er den rigtige.

 

En Adblocker blokerer også andet end annoncer. Den blokerer også ondsindede scripts, der kan gøre alt muligt ved din computer. Vi kommer ikke nærmere ind på det her, da det bliver for teknisk, men du skal bare vide, at den blokerer meget mere.

 

Klik aldrig på links i emails, hvis du kan

Du får nok rigtig mange emails hver dag, der beder dig om at tage stilling til noget. Hvis du har lidt travlt, kan du komme til at klikke på et link i en falsk email og derefter give hackere adgang til din Facebook konto eller lignende. Det er derfor meget vigtigt, at du ikke trykker på links i emails, hvis du kan. Skal du nulstille en adgangskode, er det selvfølgelig ikke muligt, men i langt de fleste tilfælde er det muligt.

 

Får du eksempelvis en mail om, at der er en ny besked til dig på en hjemmeside, så trykker du ikke på linket. Du går ind på den hjemmeside, mailen udgiver sig at være fra, via browseren ved at trykke på et bogmærke eller manuel indtastning. Herefter kan du verificere, om der rent faktisk er en besked til dig.

 

Bemærk dog, at WhatsApp også bruges til at sende mange falske beskeder ud i dag, så du bør også være meget opmærksom derinde.