En krise er en pludselig og uventet begivenhed, der har potentiale til at forstyrre en virksomheds eller organisations normale funktion. En krise kan være alt fra en mindre hændelse, der påvirker det lokale område, til en større forstyrrelse, der påvirker hele landet eller endog hele verden. Den kan opstå i form af naturkatastrofer, f.eks. jordskælv og oversvømmelser, eller menneskeskabte katastrofer, f.eks. finansielle sammenbrud og industriulykker. I erhvervslivet kan kriser spænde fra en mislykket produktlancering til et brud på datasikkerheden eller et cyberangreb. Uanset hvilken form den tager, udgør en krise en stor udfordring for organisationer, og det er vigtigt for dem at have en plan for, hvordan de skal reagere.
Kriser kan inddeles i tre kategorier: organisatoriske, miljømæssige og politiske.
Organisatoriske kriser finder sted i selve virksomheden, f.eks. en skandale, der involverer medarbejdere, eller en fejlslagen produktlancering. Miljømæssige kriser er kriser, der skyldes eksterne faktorer, f.eks. naturkatastrofer eller økonomiske nedture. Politiske kriser involverer regeringen eller den offentlige mening, f.eks. en politisk skandale eller en kontroversiel politik.
Strategisk eller proaktiv ledelse i krisesituationer
Når en krise indtræffer, er det vigtigt, at ledelsen reagerer hurtigt og effektivt. Nøglen er ikke blot at reagere på krisen, men at anlægge en proaktiv tilgang. Det betyder, at man skal forstå krisen, definere målene for reaktionen og have en handlingsplan.
Ledelsen bør overveje en række faktorer, når den reagerer på en krise. For det første bør de vurdere konsekvenserne for organisationen, dens interessenter og dens omdømme. De bør også overveje de potentielle juridiske og lovgivningsmæssige konsekvenser. Endelig bør de overveje, hvordan de kan bruge deres ressourcer, f.eks. deres PR- og kommunikationsteam, til at minimere skaderne og begrænse krisen.
Krisekommunikation – Krisekommunikation
Når en krise er blevet identificeret og vurderet, er det vigtigt at udvikle en kommunikationsstrategi for at håndtere den. Dette kaldes krisekommunikation eller krisekommunikation. Denne strategi bør omfatte en plan for at nå ud til interessenterne, holde dem informeret og håndtere forventningerne. Den bør også omfatte en plan for at begrænse eventuelle skader på omdømme.
Ud over en kommunikationsstrategi bør ledelsen også overveje, hvordan andre ressourcer skal bruges til at reagere på krisen. Det kan f.eks. være juridiske teams, finansielle rådgivere eller PR-folk udefra, f.eks. fra et kommunikationshus som Schultz J & Goll.
Kriseledelse – Krisestyring
Når en krisekommunikationstrategi er på plads, er det vigtigt, at ledelsen indtager en proaktiv tilgang til krisestyring. Det betyder, at der skal være en plan på plads for at håndtere krisen og forhindre yderligere forstyrrelser. Dette kan indebære alt fra en ændring af procedurer til en fuldstændig omstrukturering af organisationen.
Afhængigt af situationen kan en krisestyringsplan omfatte en række trin. Disse kan omfatte udvikling af nye politikker og procedurer, oprettelse af et krisestyringsteam og gennemførelse af et system med kontrol og balance. Det er vigtigt, at ledelsen er forberedt på at træffe hurtige beslutninger som reaktion på krisen og være klar til at tilpasse sig ændrede omstændigheder.
Shit storme
Endelig er det vigtigt at være forberedt på potentielle “shitstorms”. Dette udtryk henviser til en situation, hvor en virksomhed eller en person er genstand for intens offentlig kontrol og kritik. Dette kan skyldes en krise, f.eks. et databrud eller en skandale, der involverer en enkelt medarbejder, eller det kan skyldes en ekstern begivenhed, f.eks. en naturkatastrofe.
I tilfælde af en shit storm er det vigtigt for ledelsen at være forberedt på at reagere hurtigt og effektivt. Det betyder, at man skal have en plan på plads til at håndtere situationen og håndtere eventuelle skader på omdømme. Det kan indebære at kontakte interessenter, oprette et krisekommunikationsteam og sikre, at enhver reaktion er velovervejet og passende.
Konklusion
Kriser kan komme i mange former, lige fra mindre hændelser til større forstyrrelser. Det er vigtigt for ledelsen at have en plan for, hvordan den skal reagere, både strategisk og proaktivt. Dette omfatter udvikling af en kommunikationsstrategi og en krisestyringsplan samt forberedelse på potentielle “shitstorms”. Ved at være forberedt og have en plan kan organisationer minimere skaderne og begrænse krisen.