Læs om forskellen på USB-C og ThunderBolt 3

Hvis du har din egen forretning, så har du måske været inde og kigge på docking stations til dine medarbejdere, så de kan blive mere produktive. Du har måske også set, at visse af dem er USB-C, mens andre er ThunderBolt 3 (TB3). Hvad er forskellen på disse to typer? Umiddelbart har de samme formfaktor, og man kan hurtigt tro, at det er det den samme ting med forskellige navne. Vi kan starte med at afkræfte denne myte og fortælle, at der er store forskelle på de to teknologier.

 

USB-C vs. ThunderBolt 3

Det er korrekt, at et ThunderBolt 3 kabel har samme formfaktor som et USB-C kabel, og at de begge blandt andet bruges til at tilslutte en docking station til en computer. Når dette er på plads, kan vi begynde at undersøge forskellene på de to.

 

USB-C har en hastighed på 10Gb/s. Dette betyder, at overførselshastigheden er 10 gigabit per sekund, og det er ikke det samme som 10 gigabyte per sekund – men det er meget hurtigt alligevel. TB3 har dog en hastighed, der er 4 gange så høj – altså 40Gb/s. Hvis du ikke ved meget om computere og disse hastigheder, så er det måske ikke helt klart, hvad denne forskel betyder. I de næste par afsnit kommer vi ind på ting, der er påvirket af disse hastigheder, så det bliver mere klart for dig.

 

USB-C kan trække én skærm i 4K opløsning, mens TB3 kan trække 2 skærme i 4K opløsning eller én skærm i 5K opløsning. Hastigheden (båndbredden) påvirker altså, hvor mange skærme der kan trækkes og i hvilken opløsning. Dette kan være meget vigtigt, hvis du har specielle behov.

 

Ønsker man et eksternt grafikkort, kan dette tilsluttes igennem TB3, mens det overhovedet ikke er muligt igennem USB-C. Dette skyldes nok også forskellen i hastigheden.

 

TB3 er bagudkompatibel. Dette betyder, at TB3 kan tilsluttes til TB2, USB-C, USB 3.X og USB 2.X. Det samme gør sig gældende for USB-C med undtagelse af TB3 og TB2. Det kan derfor være en god idé at købe en docking station med TB3, hvis denne skal være fremtidssikret.

 

Kort fortalt: Alle TB3-porte er USB-C porte, men det omvendte gør sig ikke gældende.

 

Find en billig docking station

Hvis du er på udgik efter en billig docking station, så vil du nærmest aldrig finde en TB3 docking station, der er billigere end en USB-C docking station fra samme producent. Dette skyldes, TB3 er en teknologi udviklet af Intel, og de skal sandsynligvis have et gebyr, hver gang der bliver produceret noget med TB3.

 

Hvis du vil være sikker på, at du ikke skal udskifte din docking station om et par år, så køb en med TB3. Du kan også vente på at USB 4.0 udkommer, hvor hastigheden kommer til at være tilnærmelsesvist den samme som TB3.