IT-produkter til din nystartede virksomhed

Du er helt sikkert klar over, at IT kan være med til at sætte fart på din nystartede virksomhed. Hvis du aldrig har startet en virksomhed før, så kan det være, at du ikke ved, hvor du skal kigge – og dermed også hvad du skal kigge efter. Indlægget her fokuserer på de små IT-produkter, som du kan anvende i din nye virksomhed.

 

Google Workspace (tidligere kaldet G Suite)

I “gamle dage” skulle man have ud og køber licenser til en masse programmer, hvis man skulle arbejde på computeren. I dag er det ikke længere sådan, fordi det er muligt at få programmerne i en såkaldt SaaS-ordning (software as a service). Google tilbyder deres Google Workspace produkt til virksomheder, der ønsker at opnå en høj grad af produktivitet uden at skulle bruge for mange penge på licenser osv.

 

Du kender allerede produkterne, der indgår i Google Workspace, fordi de er meget populære. Disse er Gmail, Kalender, Drev, Meet, Docs, Sheets, Slides og Chat. Alle disse produkter kan anvendes gratis af privatpersoner, men hvis du skal have bedre sikkerhed og muligheden for at administrere enheder på arbejdspladsen, skal du have dem igennem Google Workplace. Priserne starter på ned til 36 kroner om måneden lige nu (for nye kunder). Normalprisen er 40 kroner, så det kan sagtens ændre sig snart.

 

Revolut Gateway for WooCommerce

Har du som mange andre en virksomhed, der sælger ting online, så anvender du nok WooCommerce eller Shopify. Anvender du Shopify, så behøver du ikke læse dette afsnit, da det handler om WooCommerce. Hvis du ikke ved, hvad WooCommerce er, så er det et plugin til det populære CMS WordPress, der gør, at du kan sælge varer online.

 

Når du skal tage imod penge på WooCommerce, så kan du tage imod kreditkort, bankoverførsel og meget andet. Det kræver dog selvfølgelig, at du har en bankkonto og er oprettet hos en PSP (Payment Service Provider) som kan håndtere kreditkort-transaktioner for dig. Hvis du vil tage imod kreditkort, så skal du jo også have en erhvervskonto, hvor pengene skal ryge hen efter betaling.

 

Overskriften indeholder ordet Revolut fordi du kan nøjes med at oprette dig ét sted, nemlig hos Revolut og modtage betalinger i kreditkort uden det store besvær. Herefter skal du blot hente pluginnet “Revolut Gateway for WooCommerce” og aktivere det. Pengene ryger automatisk ind på din Revolut-konto.

 

Endnu en fordel ved at anvende Revolut er, at en Revolut erhvervskonto er gratis at anvende. Der er heller ikke nogen gebyrer for oprettelse, som der er i de danske banker. Hvis du ikke allerede har en løsning med kreditkortbetaling, bør du virkelig overveje Revolut sammen med ovenstående plugin. Den største udfordring med Revolut er dog, at det ikke er så nemt at få den som NemKonto.