Tal fra Stressforeningen viser, at flere og flere mennesker vil blive ramt af stress i de kommende år. Eksempelvis forudser Verdenssundhedsorganisationen WHO, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. På psykologfirmaet Grow Peoples hjemmeside kan man tage en såkaldt stress-test for at blive klogere på, hvorvidt man er stressramt.

Ifølge tal fra Stressforeningen oplever 430.000 danskere, svarende til 10-12 % af befolkningen, symptomer på alvorlig stress hver dag. Samtidig føler 500.000 danskere sig udbrændte på jobbet pga. stress, alt imens 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress. Tallene er alarmerende, og der er ifølge WHO ikke udsigt til, at de bliver bedre over de næste år – tværtimod vil de sandsynligvis stige.

Derfor bør man tage en stress-test

Psykologfirmaet Grow People har fokus på at behandle folk med stressproblemer, hvad enten der er tale om stress forårsaget på jobbet eller i privatsfæren. På sin hjemmeside har firmaet derfor også en såkaldt stress-test, man kan udføre for at finde ud af, om man selv er stresset, og hvor alvorlig ens stresslidelse i givet fald er.

”Er du i tvivl om, hvorvidt stress er et problem for dig? Stress kommer ofte snigende – og selvom der kan være fysiologiske tegn, er det ikke muligt for dig selv at måle (…) Stress test dig selv herunder for at få en bedre fornemmelse af, om du er stresset og evt. hvor meget.” Sådan skriver Grow People selv på sin hjemmeside.

Selve stress-testen

Testen består af 16 spørgsmål og tager mindre end 5 minutter at udføre. Man skal fx angive, hvor ofte man har ondt i hovedet, om man har haft koncentrationsbesvær, om man har søvnproblemer o.l. Som resultat af testen vil man blive inddelt i en af fire kategorier, der afspejler, hvad ens stressniveau er, og til sidst vil man få forslag til, hvad man videre kan gøre for at bearbejde sin eventuelle stress.

Grow Peoples filosofi er, at man altid kan få det godt igen. Det er blot afgørende, at man kender sine egne tegn på stress og finder ud af, hvad det er, der presser en.

Kategorier: SamfundSundhed