Forsikringer – og ikke desto mindre ejerskifteforsikringer – kan give grå hår, hvis man ikke er sat ordentligt ind i betingelserne. Problemet, man ofte ser, er dog, at processen med at læse betingelserne og gøre et forsøg på at forstå, hvad dækningen indbefatter, i sig selv kan give anledning til grå hår.

Sproget, der anvendes i de famøse forsikringsbetingelser, kan være utroligt nørklet og indspist, at det for ‘almindelige’ mennesker kan være svært at forstå. Det er umuligt at komme med en universel guide til, hvordan betingelserne skal forstås, da de veksler fra virksomhed til virksomhed. Men her forsøges der at give svar på nogle af de gængse spørgsmål, der omkredser en ejerskifteskifteforsikring. Så vil du potentielt være bedre klædt på til at kaste dig ud i de mere vanskelige formuleringer.

Hvad er en ejerskifteforsikring?

Når man skal forstå, hvad en ejerskifteforsikring er, er det først nødvendigt at lave en skelnen. En ejerskifteforsikring, en husforsikring og en indboforsikring kan nogle gange forstås som værende næsten det samme. Det er ikke helt korrekt. For at forstå, hvad der differentierer dem fra hinanden, kan man sige, at indboforsikringen dækker alt det, der er inde i huset. Det vil sige alle dine ejendele. En husforsikring dækker, ligesom en ejerskifteforsikring, husets skelet. Det vil sige selve bygningen i sig selv. Men hvor en husforsikring dækker skader, der er opstået efter, du er flyttet ind, dækker ejerskifteforsikringen de skader, som er opstået inden indflytningsdato.

Ejerskifteforsikringen er til som en sikkerhed for køber i et salg. Der kan være forhold, der ikke er opdaget i udarbejdningen af tilstandsrapporten, men som kan vise sig at blive en meget stor økonomisk belastning, når de skal laves. Det er sådanne skader, en ejerskifteforsikring er til for at dække. Den dækker dog ikke samtlige ting, hvilket du som tegner af forsikringen skal være obs på.

Har du styr på din ejerskifteforsikrings dækning?

Som en forlængelse af ovenstående pointe med, at dækningen ikke er så lige til, er det relevant at forklare dette nærmere. I udgangspunktet dækker ejerskifteforsikringen de skader, der ikke er beskrevet i tilstandsrapporten – der er altså tale om skjulte fejl. Men den dækker ikke skader, som man kan forvente af tilsvarende boliger, som er lige så gamle. Det vil sige, hvis du opdager en skade – lad os bare sige en revne i væggen – som er opstået inden, du er flyttet ind, men som konkluderes som værende en naturlig følge, og som desuden ses i alle andre tidssvarende huse, så dækker den ikke.

Ligeledes dækkes fugt og vand i kælderen på huse, der er opført før 1973, heller ikke. Det skyldes, at man før i tiden brugte kælderen på en anden måde end i dag. Man brugte den meget til vaskerum og lignende, hvorfor fugt ikke er en fejl ved huset, blot en følge af husets bygger.

Det er en god idé at læse om din ejerskifteforsikrings dækning, samt se eksempler på, hvilke skader der er blevet dækket, og hvilke der ikke er. Det kan du gøre ved at følge linket.

Hvad er prisen på en ejerskifteforsikring?

Det vanskeligste spørgsmål til sidst naturligvis. Når det kommer til at forholde sig til ejerskifteforsikrings pris, er det ikke nemt at give et endegyldigt svar. Prisen er nemlig aldrig fast; det afhænger af nogle forskellige variable. Dansk Boligforsikring er blandt de billigste på markedet, hvor prisniveauet ligger en del lavere end nogle af de store forsikringsselskaber. For at finde den specifikke pris på netop din kommende bolig, kan du dog med fordel indhente et tilbud – gerne hos flere udbydere, så du har noget at gå ud fra.